Markedsføring af webshop

Markedsføring af din webshop

For et par uger siden skrev jeg en artikel om, hvordan du kan komme i gang med din webshop. Opsætning, prissætning, og andre overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med at starte en webshop.

I forlængelse af det indlæg har jeg fået flere henvendelser om, hvordan jeg i så fald ville lave markedsføring af en webshop. Derfor denne artikel.

Artiklen er i tre afsnit, tre forskellige typer af markedsføring, du kan bruge til at lave markedsføring af en webshop

» Paid markedsføring af webshop

Det første vi skal kigge på er den betalte del af markedsføringen af en webshop. Årsagen til, at paid er en gode idé er, at, i modsætning til organisk, så kommer resultaterne hurtigere, når man bruger betalt markedsføring. Med betalt markedsføring får du mulighed for at præcisere dine annoncer og kommer foran de rigtige mennesker hurtigt og nemt. Med eksempelvis Facebook har du mulighed for at være meget præcis og dermed kun vise dine annoncer til interesserede og relevante seere.

Facebook markedsføring

Først skal vi se på, hvordan du kan bruge facebook til at markedsføre din webshop.

Det sociale medie er super effektivt i forhold til at skabe brand awareness, da man, modsat Google, ikke skal fortage en søgning at få vist annoncer. På Facebook bliver annoncer vist for brugerne afhængigt af interesser. Og det er netop sådan, du kan lave markedsføring af din webshop på Facebook. Du skal målrette dine annoncer mod Facebook-brugere, som tidligere har vist interesse for lignende produkter eller andre ting, som minder om det, du sælger på din webshop. Hvis markedsføring på facebook er helt nyt for dig, har jeg tidligere skrevet om, hvordan du kommer i gang med at lave markedsføring på Facebook.

I den ovennævnte artikel berører jeg retargeting og prospecting annoncer.
Begge dele er en vigtig del af at lave markedsføring af en webshop. I starten, hvor du har brug for brand awareness, er det nødvendigt, at du laver prospecting annoncer, så folk bliver gjort opmærksomme på din webshop. I starten er det vigtigt, at du giver dine nye kunder et stærkt incitament for at benytte din webshop fremfor den, de plejer at benytte til at købe lignende produkter. Når du skriver disse annoncer skal du have det, som Seth Godin kalder Pattern Interrupt i tankerne.

Derudover, skal du have styr på dit retargeting flow. Jeg plejer at sætte det op, så dem, der besøger min webshop, bliver ramt af retargeting, som holder min webshop top-of-mind, og minder dem om, at det var en god oplevelse at være derinde. Det kan være en Dynamic Product Ad (DPA) på Facebook, så de bliver vist det, de har været inde og kigge på.
Derudover sørger jeg for at annoncere mod besøgende, som har puttet noget i kurven. Her er DPA yderst effektiv, fordi de bliver mindet om, at de har noget i kurven, og det bliver igen sat lige foran snuden på de tidligere besøgende, og det gør, at der er kortere til en beslutningen om at købe.

Derudover, så arbejder jeg også med det, jeg kalder retention ads. Det er noget, som vises til tidligere købere. Det er meget mere sandsynligt, at tidligere købere køber af dig igen. Man siger, at det kost 10x så meget at få en ny kunde, som det gør at få en eksisterende kunde til at købe igen.

Google markedsføring

Google er en dyr, men fed kanal for webshops. I særdeleshed er Googles shopping annoncer fede. Med et feed til produkterne i din webshop, kan du oprette en shopping kampagne, der også er dynamisk. Det vil sige, at besøgende bliver præsenteret for produkter, de i forvejen har kigget på på din webshop. De bliver præsenteret for annoncerne på både søge- og displaynetværket. For at starte med at bruge Googles shopping annoncer, skal du have Google Merchant Center og have uploadet din feed dertil.

Du kan også benytte dig af søgenetværket og lave søgekampagner, men hvis din webshop er ny, så er der ikke mange, der søger på dit brand. Her skal du sørge for at blive vist på søgeord, som er relevante for din webshop, og hvis budgettet er til det, så også på dine konkurrenters brand. Det er hverken ulovligt eller uetisk.
Jeg ville dog i starten ikke bekymre mig om at ranke på mine konkurrenters brand, men jeg ville koncentrere mig om at være synlig på meget relevante søgeord, hvor konkurrencen ikke er for stor. Dvs. et fornuftigt mellemstadie mellem antal månedlige søgninger og cost per click.

Når du skal holde øje med din Google konto og hvordan den performer, så sørg for at holde øje med de søgninger, dine annoncer bliver vist på. Hvis annoncerne bliver vist på noget, der er irrelevant, så tilføj det irrelevante ord, eller sætning, som et negativt søgeord, på den måde bliver din annonce ikke længere vist, når dette ord, eller denne sætning, optræder.
Desuden kan du løbende optimere på demografi, geografi, tidspunkt, enheder og hvis du kører display annoncer, kan du også optimere på placeringer.

» E-mail markedsføring af webshop

Email marketing til en webshop er tæt på at være det vigtigste, du kan foretage dig, hvad angår online markedsføring, når du har med webshops at gøre. Sørg for, at du har et godt incitament for, at dine kunder og besøgende skal skrive sig op til dit nyhedsbrev, kan du skrive til dem jævnligt og på den måde forblive top-of-mind for dem, der har tilmeldt sig og som er interesserede i dit produkt. Du kan give fif, tips og meddele dine tilmeldte om gode tilbud på din webshop.

Udover din mulighed for løbende at sende nyhedsbreve ud til dine subscribers, så hvis du samler emails på dine besøgende, så giver det muligheden for at sende emails til besøgende, som efterlader ting i deres indkøbskurv uden at foretage et køb. Bruger du et emailing program som eksempelvis MailChimp, så kan du sætte dem ind i et automation flow, hvor de løbende modtager emails, som skal minde dem om eksempelvis deres varer i kurven. Det er ikke det eneste automation flow, du kan sætte op.

Der findes nogle pre-definerede automations. Hvis du er lidt mere advanceret, så kan du også lave dine egne.

Her er de pre-definerede automations fra MailChimp.

email automations til webshop

I dit forsøg på at få dem til at konvertere, så kan du benytte dig af urgency (“Vi gemmer kun din kurv i 24 timer mere. Færdiggør din ordre i dag”) eller du kan prøve at give dem en rabatkupon med, som de kan bruge på deres næste ordre. Du kan også kombinere dem, og give dem en kupon, som udløber snart.

Jeg ville dog bruge rabatkoderne sparsomt, fordi kunderne vender sig hurtigt til rabatter. Så vil jeg hellere give noget gratis med et køb. De vender sig ikke til gratis, men de vender sig til rabatter, og før eller siden får din webshop ingen køb, medmindre der er rabat på det hele. For det første skærer det i profitten og det er tæt på umuligt at komme tilbage, når først ens kunder har fået opfattelsen af, at der alligevel hele tiden er tilbud på din webshop, så de bare venter, til der kommer et nyt tilbud.

Til sidst vil jeg lige tilføje, at du, rigtig hurtigt, skal lære at elske dem, der framelder sig dit nyhedsbrev igen. De har alligevel ingen værdi for dig. De, der forbliver på dit nyhedsbrev kommer ikke til at synes, at din ugentlige opdatering er irriterende. De synes godt om den, og derfor bliver de på listen. Så lær at elske dine unsubscribers. De læste alligevel ikke interesseret med.

» SEO og Content markedsføring af webshop

SEO og Content markedsføring går lidt hånd i hånd, hvorfor de er slået sammen i denne artikel.

SEO (search engine optimization)

SEO kan godt virke som en stor opgave, i særdeleshed fordi det er en ongoing opgave, som du aldrig rigtig er færdig med. Dine kunder søger på nye ord og sætninger, det er nye kunder, der søger på anderledes termer. Det er derfor en god idé løbende at holde øje i Google Search Console med, hvilke termer, ord, og sætninger, der giver trafik på din side.

Herudover skal du også lave søgeordsanalyse og research. Det kan indeholde at finde ud af, hvilke søgeord og sætninger dine konkurrenter får meget trafik fra. Det kan du bl.a. bruge Neil Patels Ubersuggest til at finde ud af. Så kan du forsøge at optimere dine sider, så du også begynder at ranke på disse ord.

Her et eksempel med SpotOn Marketing, som godt kan anses at være en af mine konkurrenter.

seo værktøj til markedsføring af webshop

Du kan også bruge Googles autocomplete til at finde ud af, hvad folk søger på i sammenhæng med andre ord, som de lander på din side med. På den måde kan du tilføje sætninger, eller det, som hedder “long-tail keywords”, til din side. Der er ofte væsentligt mindre konkurrence på disse long-tail keywords, og det vil derfor være nemmere at ranke højt i søgeresultaterne på disse long-tail keywords.

Derudover skal du være opmærksom på dine h-tags. Optimer dem, så dine overskrifter afspejler søgningerne også. Det er vigtigt, at dine sider er relevante for dine besøgende og i forhold til de søgeord, som du bliver vist på. Jo mere relevant din landingsside er jo højere vil den blive vist i søgeresultaterne.

En anden måde du kan forbedre dine organiske søgeresultater, altså din SEO, er ved løbende at skrive artikler til din blog. Skrive om ting, som dine potentielle kunder kan bruge til noget med søgeord, som er relevante for dine potentielle kunder og som de søger på, når de vil læse om et produkt som dit.

Bruger du WordPress kan du med fordel downloade Yoast SEO pluginnet og bruge de retningslinjer, det giver dig. Det er et rigtig godt plugin til at hjælpe dig mod at dine sider og blogindlæg er så optimerede, som muligt.
Her kan du igen benytte dig af Ubersuggest for at finde ud af, hvilke søgeord/sætninger, du skal bruge og forsøge at ranke på med dine blogposts. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke skal bruge et søgeord/sætning mere end én gang, så du ikke risikerer at cannibalize dine egne artikler. Er du interesseret i en mere uddybende forklaring på, hvorfor det er en dårlig idé, så har vennerne ovre fra Yoast skrevet en forklaring her.

Jeg sagde egentligt i starten af dette afsnit, at jeg ville slå content og SEO sammen, men det tyder på, at de alligevel får et afsnit hver.

Content marketing

Content marketing er det helt store buzzword i øjeblikket, og med god grund.
Contently har de lavet en infographic, som viser, hvor meget der sker online i løbet af blot 60 sekunder.  

Infographic’en giver et billede af, hvor meget indhold, der bliver consumet, altså set eller interageret med på 60 sekunder i løbet af enhver given dag.

Folk interagerer mere og mere med content på nettet, og det er derfor vigtigt, at man som webshop også producerer noget content, som, dine potentielle kunder synes, er interessant og værd at læse eller se.

Når vi stadig taler SEO, så er det mestedels skrift, du kan optimere med, men der findes også Youtube SEO, som en måde at skaffe seere på din youtube kanal, og kendskab til dit brand og webshop og derigennem skabe salg ved at lave sjove eller uddannende videoer.

Der skal produceres en del content, og hvis du regner med, at du skal finde på hver gang, så kommer du til at halte bagefter og du bliver tyndslidt.

Hvis du vil være seriøs med din content, så skal du sætte dig ned med en content kalender og finde ud af, hvad du skal levere på de forskellige dage. Jeg har selv for nyligt lavet en content kalender for det resterende af 2019, hvor jeg har taget højde for flere forskellige faktorer.

De ses her til venstre. 

De indeholder bl.a. hvad skal formatet være, hvordan kan jeg genbruge dette stykke content, hvad skal det handle om, hvad er min hensigt med at lave dette stykke content.

Desuden har jeg på Facebook kommet med tre tips til, hvordan du får succes med din content plan. Det kan du læse her:

 

 

» Markedsføring af webshop: hvordan ser fremtiden ud?

Jeg mener, at fremtiden for markedsføring af webshops indeholder chatbots. Det kommer til at være meget personligt. Jeg har allerede set de første bots, som kan tage imod bestillinger direkte fra Facebook Messenger og placerer ordren i webshoppen.

Derudover mener jeg også, at Influencer marketing stadig har sin plads, netop fordi de seneste års tendens er, at vi i langt højere grad køber baseret på følelser mod et brand, og hvis brands formår at bruge influencers, der resonerer hos deres ønskede kunder, så er det meget stærkt.
Se bare på Nikes Colin Kaepernick reklame.

Har du brug for hjælp?

Hvis du ikke ved, hvordan du skal komme i gang med markedsføringen på din webshop, og  gerne vil have hjælp til at sætte gang i den, så udfyld formularen herunder, så kan vi tage en gratis og uforpligtende snak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *