Sådan får du flere kunder som personlig træner

flere kunder som personlig træner

Sådan får du flere kunder som personlig træner

Er du lige startet som selvstændigt op og har brug for at få flere kunder som personlig træner?

At være personlig træner er blevet meget populært de seneste år, samtidig med at fitness-bølgen blev større og større i Danmark. Der er mange om buddet og mange trænere om klienterne. Alle kan have gavn af en personlig træner uanset målet. Vægttab, styrkeøgning, vægtøgning, smertefrihed, eller personlig velvære. Alle kan kan få noget ud af at have en personlig træner.

Så hvis du er ny i gamet, og du gerne vil have flere kunder som personlig træner, så har jeg her seks tilgange, du kan bruge, til at få flere kunder

1. Brug instagram

Jeg har sagt det før, men det er ikke mindre sandt af den grund: Du skal bruge Instagram, når du skal have kunder som personlig træner. Det er grundstenen for din markedsføring som personlig træner. Du skal bruge Instagram til at fortælle en historie om, hvem du er, hvad du laver, hvordan du laver personlig træning, og hvilke slags resultater dine klienter får. Post videoer fra din træning, hvor du frit deler al din viden, alle dine hemmeligheder, hvad du selv gør for at nå dine egne mål, hvordan du spiser, hvilke kosttilskud du tager, og hvorfor, eller hvorfor du holder dig fra dem. Når du sådan deler ud af dine fif, så vil flere gerne følge med, fordi du giver rigtig meget værdi, og det vil i mange tilfælde lede til, at du vil være den første, de kontakter, skulle de stå i en situation, hvor de kunne bruge dine kompetencer.

Hvordan skal jeg bruge Instagram til at få kunder som personlig træner?

Sørg for at være meget aktiv på dine Instagram stories. Mad, træning, restitution, og alt andet, der hører med til dine træningsrutiner. Fortæl gerne om, hvorfor du gør, som du gør, hvad du opnår ved at gøre det. Du kan også bruge Instagrams Story funktion til at dele dine kunders fremgang. Det behøver ikke være før/efter billeder. Det kan også være, hvis der bliver sat PR, hvis en mental barriere bliver overvundet. Du skal sørge for at vise, at dine kunder oplever fremgang sammen med dig.Derudover skal du, hvis ikke hver dag, så hveranden dag, lave en CTA (call to action), hvor du gør dine følgere opmærksom på, at der er åbent for tilmelding, der er tilbud og en gratis konsultation, eller hvordan du skaber kontakten.

Med dine posts har du mulighed for at bruge nogle æstetisk pæne billeder til at fange opmærksomheden, og her har du væsentligt mere plads til at skrive og dele ud af din viden. Og det er netop det, du skal gøre her. Del et fif. Derudover skal du opfordre folk til at stille spørgsmål eller i hvert fald engage med dine posts, og så skal du selvsagt svare på, hvis der er nogen, der har kommenterer eller spørgsmål.

2. Google My Business

Denne er ganske vist kun relevant, hvis du også laver personlig træning, og ikke kun er online coach. Det giver dig muligheden for at blive vist, hvis nogen i dit nærområde laver en google søgning på din service. Hvis du laver personlig træning på Vesterbro, der er nogen, der søger “personlig træner vesterbro” vil du blive vist som en mulighed for de søgende. Du kan tilføje billeder, hjemmeside, åbningstider og få anmeldelser her. Det kan være meget nyttigt, hvis du har fået mange gode anmeldelser, og der er nogen, der søger en personlig træner i dit nærområde. Så gør en dyd ud af at få dine kunder til at give en ærlig anmeldelse af dig på google.

3. Betalt Facebook annoncering

Hvis du gerne vil have flere kunder, så bliver du nødt til at komme i gang med annoncering på Facebook. Du skal annoncere, fordi din organiske reach på Facebook i starten af året blev sat markant ned, og hvis du oven i købet ikke har sønderligt mange følgere på hverken Facebook eller Instagram, så er du nødt til at betale dig fra rækkevidden.

Inden du går i gang bliver du nødt til at vurdere, hvad der er vigtigt for dig. I starten er det måske vigtigere for dig at tjene penge, så du kan leve af det, du brænder for, end det er at have mange følgere på Facebook og Instagram. Derfor bør du rette dine annoncekroner mod noget direkte salgsfremmende. Her har du tre gode måder, du kan gøre det på:

  1. Besøg på din hjemmeside

    Send dem, der ser dine annoncer, ind på din hjemmeside, hvor du fortæller om dig selv, dine priser, din programmer, tilbud, løsninger og giver dine besøgende mulighed for at kontakte dig. Jeg oplever, at du skal opnå en vis genkendelighed, før folk skriver sig op på din hjemmeside. Derfor giv dem en formular, hvor de kan skrive sig op til en snak om, hvordan du kan hjælpe dem med at løse deres problemer.

  2. Messenger Ads

    Send dem, der klikker på dine annoncer, hen til Facebook Messenger, hvor de kan starte en samtale med dig. Benyt dig af Facebooks mulighed for at lave nogle FAQ-knapper i den samtale, der åbnes. Jeg oplever, at der er flere, der starter en samtale, hvis der er nogle emner, de kan starte med, i modsætning til, hvis de selv skal finde på noget at spørge om. Du kan eventuelt sørge for at vise disse annoncer til folk, der allerede har besøgt din hjemmeside, og derfor må antages at have noget kendskab til dig. Denne type annonce har helt klart været den største winner for de personlige trænere, jeg arbejder med.

  3. Lead ads

    Giv dem, der klikker på dine annoncer, en tilmeldingsformular, hvor de kan skrive sig op til et af dine tilbud. Disse må have en anelse højere intent end dem, der klikker på dine Messenger Ads. De skal afgive lidt mere information, og de skal godkende to gange, at de vil afsende deres information til dig. De må derfor antages at være mere interesserede. Du har muligheden for at lave retargeting mod alle dem, som har klikket på Lead Ad tidligere. Disse Lead Ads skal også bruges mod folk, der kender dig, og som på en eller anden måde har interageret med dig tidligere. Det kan eventuelt være tidligere besøgende på din hjemmeside, som har været mere end 10 sekunder på din hjemmeside.

4. Giv træning væk

Ja, lad være med at tjene nogle penge. Træn folk gratis. Hjælp dem i mål uden at tage noget for det. Gør det, fordi du gerne vil hjælpe. Gør det uden bagtanker.

Jeg er stor fan af at gøre ting gratis, fordi jeg tror på, at hvis man giver gladeligt væk, så skal det også nok komme tilbage i overflod. Hvis du er ny, uprøvet og ukendt, måske uden nogle tidligere klienter, som kan sige god for dig, så er det de færreste, der bare vil booke dig som træner. Hvis du derimod gladeligt tager potentielle kunder op i dit center og giver dem en rundvisning, gennemgang og rent faktisk hjælper dem med deres problemer på en time, så de går derfra med en mærkbar forskel, og du formår at skabe tillid til dem, der kommer op og har en træning hos dig, så arbejder du på dit brand. Hvis du formår at leverer sindssyge mængder værdi, for dem, du har på besøg, så behøver du ikke engang at skulle sælge.

Så køber de. 

Alternativt kan du prøve at finde en influencer, som gerne vil træne og indgå en aftale om gratis træning til dem mod, at de reklamerer for deres forløb med dig.

5. Gå live på Facebook eller Instagram

Gå live på Facebook eller Instagram og lever værdi der. Du kan bestemme dig for, hvor ofte du vil gå live, og så skal du have din egen dagsorden til hver live session. I starten kan du ikke stole på, at du har nok seere, der kommer med på livesessionerne til, at du kan lave en Q&A. Sørg for at bruge de resterende af dine kanaler til at promovere og gøre opmærksom på, at du går live.

Et lille trick, du kan bruge til at øge engagement, er, du, flere dage før du går live, kan bede folk byde ind med spørgsmål, du skal dække i din livesession, formulere et par stykker selv, så det virker, som om folk har stillet spørgsmål. Det giver en fornemmelse af, at du har aktive følgere, og det vil gøre dine andre følgere, der måske brænder inde med spørgsmål, mere villige til at stille dem til dig.

6. Benyt dit netværk

Start med at fortælle dit netværk, at du er begyndt at tilbyde personlig træning, og at du har ledige pladser til opstart på trænings- og kostforløb. Gør opmærksom på, at du er til rådighed, både når du møder og snakker med folk, men også udnyt Facebook og Instagram til dette, Spørg folk, du kender, om de kunne have brug for en træner, eller om de måske kender nogen, der har brug for et spark i gang med træningen eller kosten, eller måske et længere forløb.

Jeg er selv startet på denne måde. Dette Facebookopslag gav mig tre møder og to, der gerne ville henvise til mig, hvis de kom på tværs af nogle, der havde brug for online marketing.

For et opslag der tog mig ca 20 minutter at skrive, synes jeg, at 17 kommentarer og seks delinger er et rigtig fornuftigt afkast.

Vil du gerne sætte turbo på din digitale marketing?

Udfyld blot formularen herunder, så tager vi en helt uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

[ninja_form id=4]

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *