FACEBOOK SUPERPOWERS: LOOKALIKE

Lookalike audience

Hvis jeg skulle vælge én funktion, jeg skulle bruge resten af min tid som Facebook marketer, så skulle det altså være lookalike-funktionen.

Og lad mig her forklare hvorfor:

Facebook lookalike audiences, som det ligger i navnet, er at sætte en målgruppe op af personer, som minder om andre personer. Hvilke slags personer de skal minde om, bestemmer du selv, og det er virkelig en fed feature. 

Den er på ingen måde ny, men det er stadig en vanvittigt stærk måde at få dine produkter/services for øjnene af de rigtige. Og without further ado, lad os tage et deep-dive i Lookalike audiences (som fremadrettet vil omtales som LLAs).

Hvad er lookalike audiences?

Jeg nævnte det lige kort ovenfor. Men LLAs er altså målgrupper på Facebook, (og LinkedIn og Google faktisk, men på Google hedder det Similar Audiences. Principperne er det samme) som er bygget ovenpå handlingsdata. Det kan eksempelvis være, at den handlingsdata er personer, som har besøgt din hjemmeside, og du kunne godt tænke dig at annoncere mod personer, der minder om de personer, som har besøgt din hjemmeside. 

Det kan også være personer, som har interageret med din Facebook-side, sendt en besked eller andet. 

Men det vigtigste ord i dette afsnit er ‘handlingsdata’ – og jeg ved ikke, om det er det rigtige udtryk, men det er det, jeg foretrækker at kalde det, fordi jeg synes, det er rigtig fint beskrivende. 

Du skaber nemlig dine LLAs ud fra det, som hedder et ‘stem audience’. Og et stem audience er et custom audience. Et custom audience er personer, som har foretaget en handling. 

Du kan eksempelvis ikke lave LLAs på saved audiences. 

Hvad er et custom audience?

  • Det er nogle, som har foretaget sig noget på din hjemmeside eller i forbindelse med din hjemmeside. Det kan være, at de har besøgt forsiden, trykket på en annonce, sendt en besked, eller åbnet en leadformular. Dem samler du i det, der hedder et custom audience, eller på dansk en brugerdefineret målgruppe. Det kan også være en kundeliste/email liste. 

Hvad er et saved audience?

  • Hvis du følger med her, så har jeg for et par uger siden skrevet om Layered Audiences. Det er typisk det, som er et Saved audience. Men overordnet set er det de “almindelige” målgrupper, du laver. Dem, som er baseret på geografi, alder, køn og interesser. 

Så, et custom audience er på mange måder et ekstremt vigtigt værktøj på Facebook. Det er også ud fra dem, du laver dine retargeting målgrupper, det er sådan du ekskluderer nylige købere fra dit annonceflow og så videre. 

Billedet i toppen af indlægget giver formentlig mere mening nu. 

Hvorfor er jeg så glad for det?

Okay, hvorfor er jeg så SÅ f*cking glad for LLAs?

Jo, nu skal vi tilbage til det her handlingsdata, som jeg tidligere nævnte, og bad dig notere dig. I min terminologi betyder handlingsdata, at nogle bestemte personer har udført nogle bestemte handlinger på ens hjemmeside. Lad os tage et eksempel med en handling: Køb i webshop. 

Her er der en person, som har foretaget en meget værdifuld handling på dit website, og når du annoncerer, så er det formentlig, fordi du gerne vil have flere af den slags. 

Når du har nok køb på din webshop, så beder du Facebook finde flere personer, som minder om disse personer, som tidligere har købt på din webshop – altså reelle mennesker, der har brugt ægte penge på din webshop. 

Hvis du kan bede Facebook finde flere personer, som minder om personer, som er reelle mennesker, der har brugt ægte penge på din webshop, så er det oplagt og klart en af de allerstærkeste målgrupper, du overhovedet får fat i. 

Det var så et B2C eksempel, hvad så hvis jeg arbejder med B2B marketing? 

Du har fuldstændig samme muligheder.

Det kan være, at I har en lead formular inde på jeres hjemmeside, som I kan tracke på, og alle som udfylder den, bliver samlet op i et custom audience i Facebook Audience manager. På samme måde har du så mulighed for at lave et LLA på baggrund af den handlingsdata. 

Arbejder man B2B, så kan det godt være svært at lave en målgruppe baseret på interesser, så måden jeg plejer at gøre det på er, at jeg får sat Facebook Pixelen op, så jeg kan lave retargeting på Facebook og opsamle data nok til, at jeg kan lave disse LLAs.

Så starter kunderejsen måske på LinkedIn eller Google, altså vores top of funnel, og så bliver kunderejsen flyttet over på Facebook, fordi du har sat retargeting op.

“Men Frederik, vi arbejder jo B2B, vores målgruppe er slet ikke på Facebook!”

Jo, det er de. 80% af danskere logger på Facebook dagligt. Din målgruppe er på Facebook og du skal 100% bruge det i din annoncering, men det kan være, at du skal have sat det op som udelukkende retargeting og LLAs, men du skal sætte det op. 

Hvordan sætter man en LLA op?

For at sætte en Lookalike audience op, så skal du navigere ind i Facebook Audience Manager inde i Business Mangeren. 

Her klikker du på den blå knap og opretter første et ‘Custom audience’ – det er dette, som bliver dit ‘stem’ audience. Altså datagrundlaget for dit LLA.

Når det er operettet, klikker du på dit nye audience, og trykker ‘Opret Lookalike’, og så bliver du bedt om at vælge, hvilket geografisk område, de skal befinde sig og hvor stor en procentdel, LLA’en skal være.

Hvis du vælger 1% LLA, så beder du Facebook om at finde den ene procent, som minder mest om dit stem audience. Ligeledes, hvis du vælger 10% LLA, så beder du Facebook finde de 10% af personer på Facebook, som minder mest af dit stem audience. 

Hvordan kan du bruge dem i din marketing?

Du kan bruge det rigtig meget i din marketing. 

Jeg vil ikke lave dette afsnit alt for langt, fordi jeg tror, at det giver sig selv rigtig meget, hvorfor det her er en god idé. 

Driver du eksempelvis en webshop, så bliver en af de allermest værdifulde målgrupper, du kan oprette, LLA på køb på din webshop. Du vil naturligvis gerne lave annoncering mod personer, som minder om personer, som køber på din webshop.

Det samme kan siges med B2B – har du en kundeliste eller lignende, så kan du benytte denne til at lave en LLA på baggrund af. 

Jeg selv, lige nu, vil gerne have flere tilmeldinger til mit nyhedsbrev, så derfor laver jeg 3% LLA på personer, som er tilmeldt mit nyhedsbrev. Jeg synes, det giver ret god mening. 

Hvis du godt kunne tænke dig at tage din Facebook annoncering fra god til fremragende, så har jeg lavet den her publikation, som du kan downloade. Der er to rigtige fede taktikker udover LLA's.

Modtag vores publikation: Facebook ads: Fra god til fremragende
Tre avancerede taktikker til at få det maksimale ud af dine Facebook ads
Marketing by