Den ultimative guide til digital marketing strategi

Hvordan er det nu lige, man kommer i gang med en digital strategi?
Generelt er strategiarbejde meget abstrakt. Specielt for dem af os, som er mere litterære fremfor visionære. 
Man skal formå at tage noget komplet ukonkret, som kun eksisterer inde i ens eget hoved og gøre det så konkret, at man ud fra det kan skabe en konkret handleplan, hvor det gøres muligt at tage konkrete handlinger på baggrund af den.

Det er nemt at forfalde til store overordnede mål med en strategi, og det kan også godt have sine fordele, fordi man skal have et mål at rette øjnene mod, og hvis ikke man har det, så ved man jo af gode grunde ikke, hvor man skal hen.
Det er simpelthen biologisk. 

I denne blog vil jeg forsøge at forklare, hvordan jeg skaber actionable digitale marketing strategier for mine kunder, som formår at tage højde for både det store billede, men som også beskriver de konkrete handlinger, taktikkerne, for at komme derhen.

digital strategi

HVORFOR HAVE EN DIGITAL MARKETING STRATEGI?

Som jeg kort nævnte ovenfor, så er det nødvendigt at have et mål. Noget at rette øjnene mod, for hvis man ikke har noget at rette sine øjne mod, så er det rigtig svært at vide, hvad man skal gøre for at komme derhen. 

Formålet med en strategi, og i det her tilfælde en digital marketing strategi, er, at man ved, hvilke skridt man skal tage for at komme tættere på det mål, man har sat sig. Når jeg forsøger at visualisere en strategi for mig, så ser jeg det stort set altid som en trekant. 

digital strategi hierarki

Jeg har i lang tid set strategi som noget, der skulle bygges fra bunden og op. Jeg har hele tiden været med på, at det er nødvendigt med et mål, men når man havde målet, så kunne man lige så godt springe til taktikkerne, og lære, hvad der virker og ikke virker, tage den læring med sig og forsøge at skabe et feedback loop, så man hele tiden kan forbedre sin indsats – og jeg havde til dels ret. 

Men det skaber nu alligevel massiv værdi at sætte sig til at gennemtænke, hvordan man har tænkt sig at gribe en digital indsats an. 

Det giver flere fordele at opbygge det oppe fra og ned. 

1. Man drager ikke forhastede konklusioner.
2. Man får tid til at undersøge dit segment og finde deres motivationer, og pain og gain points ved dit produkt. Det giver en mulighed for at være mere præcis i sine budskaber i sin annoncering. 
3. Man tager sig tid til at tage ordentlig stilling til kanalerne. 
4. Det giver mulighed for at skabe veludviklede personaer. 
5. Man får et meget stærkere grundlag for sit feedback loop. 
6. Når man sætter sig til at overveje tingene, inden man går i gang, så kommer der højst sandsynligt nogle ideer op, som ikke var kommet, hvis man bare var gået i gang. På engelsk hedder den del af det “ideation”, og hvis man skal oversætte det til dansk, så det giver mening, så kan det vel oversættes til ‘idéfremprovokation’. 

Sådan som jeg ser det, og sådan som jeg vil forsøge at fremlægge det i dette indlæg, så er en strategi et udgangspunkt, man tager, og som man må antage og forvente er forkert. Men en dårligt formuleret strategi er bedre end ingen strategi – fordi så har man i det mindste et konkret udgangspunkt at vende tilbage til, iterere, og gøre bedre i næste forsøg. 

Så det, jeg siger, er: Det er bedre at lave den dårligste strategi, du kan komme op med, end slet ikke at lave nogen. 

Mit syn på dette har ændret sig i løbet af det seneste år. 

Nu er rammerne sat for, hvorfor jeg mener, det er så vigtigt, at lave en digital marketing strategi, og med hvilket logos en strategi bør laves. 

Herunder følger en nøjagtig og detaljeret gennemgang af, hvordan jeg skaber digitale marketing strategier for mine klienter. Intet glemt, intet udeladt. 

SÅDAN LAVER DU EN DIGITAL MARKETING STRATEGI:
RAMMERNE

SCOPE

Som jeg netop har gjort med denne strategi, så er det en god idé at sætte rammerne for, hvad denne strategi skal omhandle, udrette, opnå, og kaste lys på. Jeg plejer at kalde det scopet for strategien. 

Herunder følger et uddrag af scopet fra den seneste strategi, jeg har udviklet. Det er værd at bemærke, at den strategi, der kommer et uddrag fra her, har skulle tage hele den digitale tilstedeværelse i betragtning. Her er tale om en startup, som har brug for en totalplan og derfor er scopet også tilsvarende bredt – i andre tilfælde hyres jeg til en anderledes smal opgave, hvilket også reflekteres på scopet, og det bliver naturligvis smallere også. 

Uddraget følger her:

  • “Udvikl en digital strategi for Webshop i Danmark

     

    • Etabler Webshop som luksus brand i Danmark
    • Etabler personaer for både B2B og B2C
    • Kortlæg brugen af forskellige betalte digitale kanaler
    • Kortlæg brugen af forskellige organiske digitale kanaler
  • Skab salg gennem Webshop. De første 1.000 salg.
  • Gør Webshop til danskernes foretrukne Produkt forhandler.”
 
Forinden dette, har jeg lavet en outline for, hvad vi kommer igennem i strategien. Det er med til at sætte rammerne for, hvad læseren skal igennem, og hvad de kan forvente af det stykke materiale, vi skal igennem.
Det er en god idé at lave et scope, fordi det hjælper en til at holde fokus på, hvad det er, man vil opnå med strategien. Her er vi igen tilbage til det med at have et mål for øje. 

 

PRODUKT/SERVICE

Jeg foretrækker at gå direkte over i at beskrive produktet/servicen, som strategien skal omhandle. Det er både for at vise læseren, at jeg har forstået produktet eller servicen. 
Det er en god idé at simplificere her. Her er ikke tale om fordele eller features nu, der er tale om det rå produkt. Det hjælper meget at konkretisere og skære helt ind til benet med, hvad der reelt tilbydes. Hvis det er muligt at beskrive produktet/servicen på 1-2 linjer er det optimalt. Det giver dig muligheden for at se helt nøgternt på produktet og derefter tillægge produktet benefits og features. 

Det er en mulighed for at se ydelsen “påny” og måske kunne se på det med nye øjne. 

Så er rammerne sat.

CUSTOMER RESEARCH

Her begynder strategien for alvor. 
Efter min mening er det vigtigste at få rigtigt målgruppen. Og jeg er med garanti ikke alene om den mening.

Produktet er defineret, og man har meget muligt en mening om, hvilken type målgruppen henvender sig mest mod. For at gøre den næste del af indlægget lidt mere håndgribeligt, vil jeg bruge dette som eksempel: En webshop, som sælger træningstøj til kvinder. 

Det første, man kan gøre, er at finde ud af, hvor mange kvinder der træner i Danmark. Det giver en idé om markedsstørrelsen, og det giver en idé om, hvor stor omsætning man kan se frem til. Derefter giver det mening at finde ud af, hvor meget en typisk kvinde bruger på træningstøj om måneden, og derefter mere specifikt, hvor meget en kvinde i ens målgruppe bruger. 

For eksemplets skyld går vi ud fra, at træningstøjet er designet til 18-30 årige kvinder.

I ens customer research finder man muligvis ud af, at 200kr. er mange penge for en på 18 år, og det kan give en indikation om ens prisleje. 

Det kan også give et billede af en gennemsnitskøber – og det skal vi bruge til at skabe disse buyer personaer, som er så vigtige at have på plads, så man har et meget klart billede af, hvem man rent faktisk annoncerer til. 

Hvis man også finder ud af, hvorfor kvinderne i alderen 18-30 træner. Det kan være, at man finder ud af, at motivationen er anderledes fra en på 18-24 til en på 25-30, og det kunne give en indikation om, at det giver mening om at skabe to segmenter ud af din målgruppe, så du sørger for at tale til den rigtige motivation til hhv. de 18-24 årige og de 25-30 årige. 

  • Har de børn?
  • Er de gift?
  • Er de i et forhold?
  • Hvor meget tjener de?
  • Hvordan er deres uddannelsesniveau?
  • Træner de på hold eller selv?
  • Crossfit, styrketræning, eller konditionstræning?
  • Hvor stor en del af deres identitet/livsstil er træning? 

Disse henvender sig naturligvis kun til dette specifikke eksempel, men generelt er det sådan nogle ting, der er værd at finde ud af om sit segment, da det giver en god og dyb forståelse for motivationen bag træningen, så man kan tale ind i motivationerne bag deres træning og positionere træningstøjet som noget, der er med til at leve op til disse værdier og motivationer. 

Desuden får man sammen med dette få en meget klar idé om, hvilke online kanaler målgruppen opholder sig på – i dette tilfælde vil det nok også variere fra segment til segment, da det yngre segment formentlig bruger TikTok og Instagram, hvor det ældre nok opholder sig mere på Instagram og Facebook. (Jeg har ikke laver researchen, så det er antagelser taget baseret på erfaring for eksemplets skyld)

Når kunderesearchen er overstået, så skal den viden, man har opnået herigennem benyttes til at skabe nogle buyer personas. 

I denne case kan der oprettes tre: 

  • 18-24 årige
  • 25-30 årige
  • B2B kunde. 

Når jeg skaber en buyer persona, så har jeg et framework, som jeg arbejder ud fra, og det har jeg tænkt mig at dele med dig lige nu. 

PERSONA FRAMEWORK

  • Hvad hedder min persona?
    • Det hjælper mig med at skabe en relation til min persona og gør personaen mere “ægte”
  • Hvilket køn er min persona?
  • Hvilken alder er min persona
    • Normalt er det en rækkevidde som i eksemplet ovenfor.
  • En kort beskrivelse af min persona.
    • Blot en kort beskrivelse af, hvad de laver og hvordan de opfører sig i hverdagen. Eksempel følger her:

      Lotte er en kvinde på mellem 30 og 45 år, som har styr på sin karriere og den udvikler sig i den retning, hun gerne vil have det. Hun har familie, som også kører totalt strømlinet. Hun har styr på sin struktur. Træning er en måde at koble af fra et hektisk liv, og tage sig af sin mentale sundhed og sit fysiske helbred. Hun bor i København og tjener tættere på 40k end 30k.
      Hun går i en privat crossfit box, da hun ikke føler, at kommercielle centre tager det seriøst nok.

  • Hvorfor skulle min persona købe af mig?
    • Bulletpoints med de fordele, der er ved mit produkt og gode årsager til, at personaen skulle købe.
  • Hvad vil min persona gerne vide om mit produkt?
    • Giver en fornemmelse af, hvad der er relevant for personaen at vide om produktet. 
  • Hvad vil min persona ikke vide om mit produkt?
    • Omvendt: Hvad er personaen ligeglad med og vil ikke gøre personaen mere interesseret i produktet.
  • Hvor kender min persona mig fra?
    • Hvor hører de om mit produkt?
  • Hvor søger min persona viden og nyheder?
    • Blogs, sociale medier, magasiner eller andet?
  • Hvorfor skulle min persona ikke købe af mig?
    • Hvilke objections kunne min persona have mod mit produkt? Jeg skitserer dem, så jeg kan imødekomme den tidligt. 
  • Hvad er pain points, min persona står overfor?
    • Hvilke problemer har personaen relativt til mit produkt?
  • Hvad er gain points, min persona får ud af mit produkt?
    • Hvad er de helt store kickers i forhold til, at personaen skulle købe mit produkt?
  • Hvor konverterer min persona henne?
    • Dette er svært at sige, hvis man ikke har konkret data på det – men om ikke andet kan man sjusse sig lidt frem til det baseret på prisen på produktet, og hvor lang købsrejsen er. 

Jeg har gjort det lidt nemmere for dig at skabe et overblik, så du kan downloade mit framework her.

Når dit framework er færdigt, så kan du prøve at skabe en “Når jeg, så vil jeg, så jeg kan” sætning. 

Det går ud på, at du prøver at formulere en sætning, som din persona kunne sige om at bruge dit produkt. Tager vi eksemplet med Lotte og sportstøjet, kunne den lyde sådan: 

“Når jeg skal ned og træne, så vil jeg gerne have noget ordentligt tøj at gøre det i, så jeg kan yde maksimalt til træning og få det energiboost, jeg får ud af træning.” På den måde har du formuleret værdierne, og motivationen hos din persona for at handle dit tøj. 

COMPETITOR RESEARCH

Analyse og research af dine konkurrenter giver et godt udgangspunkt for, hvor du kan stille dig selv som anderledes. Det er en vigtig pointe og en vigtig ting at holde sig for øje – der er så mange muligheder efterhånden, at du ikke kommer til at være bedre. Også fordi bedre er en meget subjektiv holdning. 
 
Nå, det var lige et sidespring. 
 
Man laver en analyse af sine konkurrenter og finder ud af ting som, hvad deres prisleje er, og om de henvender sig til samme målgruppe som en selv. Det er svært at komme med et 100% klart svar på, om de gør, men man kan få en god fornemmelse, hvis deres produkter og prisleje er meget lig ens eget. 
Man laver typisk det, som hedder en competitive landscape analysis, som giver en indikation af, hvad de forskellige konkurrenter lægger vægt på, og hvordan de forskellige konkurrenter adskiller sig fra hinanden, og hvordan man adskiller sig fra dem. 
 
Hvis man har besluttet sig eksempelvis for at adskille sig fra sine konkurrenter på design og eksklusivitet (den slags, hvor der ikke er ret mange af hvert eksemplar), så kunne en competitive landscape analysis se således ud: 

 

digital strategi competitive landscape analysis

På grafen placerer man så sine konkurrenter alt efter, hvor de er relativt til en selv. Hvis man eksempelvis kun vil lave 100 stykker træningstøj med et meget unikt design, så placerer man sig selv øverst i højre hjørne. Finder man ud af, at man har en konkurrent, som kun lave 50 stykker træningstøj, men det er i et væsentligt mere mainstream design, så skal de ud til højre på x-aksen men længere ned på y-aksen. 

Det giver fornuftig mening. 

På den måde får man en rigtig god fornemmelse af, hvem der er ens direkte konkurrenter, hvem der er sekundære og tertiære konkurrenter. 

Udover det, så finder jeg det utrolig givende og informativt at prøve at beskrive mine mest direkte konkurrenters konkurrencemæssige fordel over mig. Det giver mig noget at stræbe efter, så jeg kan blive bedre end mine konkurrenter på de felter også. 

Jeg tager altid udgangspunkt i et mindre udvalg af konkurrenter, så de er en slags “first wave”, som vi skal give bank, og i takt med at den virksomhed jeg arbejder sammen med udvikler sig, udvider antallet og størrelsen af konkurrenterne sig også, og så skal der laves en ny analyse, så vi kan tage “second wave” af konkurrenter og give dem bank, og så videre, indtil vores ambition er mødt. 

Jeg foretrækker at gøre det på den måde, fordi jeg foretrækker løbende at gøre mine mål større og større – det er den måde, jeg har fundet ud af, som virker bedst for mig for at holde mit drive på sit højeste. 

Endnu et sidespring. 

Når konkurrenterne er kortlagt og deres konkurrencemæssige fordel over mig er fundet og beskrevet, finder jeg ud af, hvad min konkurrencemæssige fordel over dem er. 

Målet er at kunne vie kundernes motivation og værdier med min konkurrencemæssige fordel i min markedsføring. 

Går man på www.proff.dk, så kan man se, hvor stor en omsætning, ens konkurrenter har, hvis det har interesse. Finder man en konkurrent med stor omsætning, kan man med fordel lade sig inspirere til sine egne annoncer på Facebook ved at tjekke Facebook Annoncebibliotek ud. Der kan man se alle aktive annoncer for enhver Facebookside

SÅDAN LAVER DU EN DIGITAL MARKETING STRATEGI:
ANALYSEN

Creator’s note

Denne del af en strategien handler mere om at kortlægge, hvad de forskellige kanaler kan betyde i relation til virksomhed, og som nævnt selvfølgelig kun de kanaler, der giver mening i relation til virksomheden, og hvilke tendenser der er på de forskellige kanaler, som kan være gode at være opmærksom på. Rækkefølgen i denne del er underordnet, og jeg kommer til at give et udpluk af, hvilke kanaler jeg i hvert fald har øje på, og hvad jeg kigger efter på de forskellige kanaler. 

Det giver ikke megen mening at gå dem minutiøst igennem, fordi denne del af en analyse adskiller sig meget fra strategi til strategi – der er nogle af dem, som vil være gengangere i enhver strategi, og dem kommer der en uddybende beskrivelse af. 

WEBSITE 

Når konkurrentanalysen er færdig, så skal vi til den mere operationelle og praktiske del af analysen – jeg vælger at kalde det kanalanalysen. 

I kundeanalysen finder man ud af, hvor ens kunder opholder sig online og det er det, som ens kanalanalyse tager udgangspunkt i – det giver ikke nogen mening at analysere eksempelvis Instagram, hvis vitterligt ingen i ens målgruppe bruger Instagram.

Første del tager udgangspunkt i hjemmesiden. Er den optimeret mod trafik fra mobil? Er den hurtig nok? Er der nogle ødelagte links? Virker de sociale links? 

Jeg benytter mig af værktøjerne Google Page Speed Insights og Ubersuggest til at undersøge hastighed og blive gjort opmærksom på andre problemer, der må være. Derudover så lægger jeg også noget manuelt arbejde i det og sidder og kigger og klikker på websitet som en salgs sanity test. 

Derudover noterer jeg mig, hvis der er nogle features, der kunne være fede at få med på hjemmesiden.

SEO

SEO er en af dem, som altid har en plads i en digital strategi, fordi det altid giver mening at skabe organisk content, som kan være med til at give denne organiske trafik. Denne organiske trafik er jo “gratis”, i den forstand at det ikke er trafik, hvor man betaler pr klik – altså earned traffic – det kræver naturligvis en stor tidsinvestering at få sin SEO ranking op.

Er virksomheden, jeg arbejder med, forholdsvis ny, så plejer en definiton af brandet også falde under SEO delen, da det er vigtigt at definere sit brand, hvis man skal til at begynde at producere større mængder content. 

 

BRAND

Det er næsten altid en god idé tage og kigge på sit brand. Og det er uanset, om det er et helt nyt brand eller et veldefineret et. I så fald kan det betale sig at kigge sine seneste aktiviteter igennem og vurdere, om de aktiviteter er in line med det, man har defineret. Har man et helt nyt brand at gøre, så er det et oplagt tidspunkt at bruge lidt tid på at finde ud af, hvad man gerne vil udstråle med brandet. Et fint sted at starte er med den her fem-trins-guide. Desuden bliver der defineret en række nøgleord, som er beskrivende og definerende for brandet og hvad det skal udstråle. 

Dette afsnit kan benyttes til at lægge en plan for, hvordan man har i sinde at skabe sit brand. 

At opbygge et brand er ikke en lille opgave, og det kræver stor en stor indsats at opbygge et brand, fordi man skal både være tilstede på flere relevante kanaler, interagere med personer, og levere relaterbart og nyttigt indhold til dem, som følger med. 

Jeg foretrækker at skabe et antal faser, som jeg vil forsøge at tage et brand igennem i forsøget på at opbygge det. I disse forskellige faser er det hensigten at lægge vægt på forskellige kanaler, som kan understøtte opbygningen af brandet. Hensigten med at opdele det i faser er, så man ikke bliver overvældet af at skulle både lave opslag på otte forskellige sociale medier, lave blogs, podcasts, video til Facebook, video til Youtube, og tusind andre ting, der giver god mening for brandet. 

Så hellere starte et sted og få det op at køre, og høste den trafik, man kan, fra den kanal. Måske opbygge sig et publikum på den kanal og sidenhen, i takt med at man nok kan uddelegere flere opgaver, så kan man også overkomme at producere mere content. Herunder følger en faseplan, jeg har lagt i en af de seneste strategier, jeg har udarbejdet.

Fase 1: 
est. 0-6 måneder
Content produktion: Blog, Instagram/Facebook

Fase 2:
est. 6-18 måneder
Content produktion: Youtube, nyhedsbrev.
Herunder noteres, at vi fra dag et løbende skal samle subscribers, men vi skal øge vores fokus på nyhedsbrevet efter ca 6 måneder.

Fase 3: 
est 18-36 måneder
Content produktion: podcast. 

Til hvert punkt følger en uddybelse af, hvad hver kanal skal indeholde. 

Desuden bliver dette afsnit benyttet til at definere nogle hovedemner, som det content, brandet skal skabe og distribuere. Det er typisk brede forslag til overskrifter på blogindlæg, som meget nemt kan separeres til flere indlæg og på den måde mere content. Det bliver nemt at overføre meget af det til podcast-form eller video-form. 

Google Search & Shopping

Google Search og Shopping kommer under samme punkt i denne omgang. Det skyldes, at de fleste virksomheder kan udnytte Google Search, men det er kun virksomheder med produkter, som kan få noget ud af at bruge Shopping. 

Google Search

For at vurdere, om Google Search er en mulighed for din virksomhed, så skal søgebehovet undersøges. Det vil sige, hvor mange relevante søgninger er der på dit produkt eller noget lignende, hvor du har mulighed for at “stjæle” noget opmærksomhed. Det kan eksempelvis være, at man sælger træningstøj, som kun er lavet ud af bambus, men der er mange søgninger bare på træningstøj – så er der mulighed for at stjæle relevant opmærksomhed, fordi de formentlig er på udkig efter træningstøj, og ved bare endnu ikke, hvorfor det skal være af bambus. Til at finde ud af, hvor mange søgninger der er på de forskellige søgeord, kan man bruge værktøjer som Ubersuggest eller semrush. Derudover kan man også bruge Googles egne Keyword Planner. 
 
At etablere et søgebehov er i virkeligheden første skridt af en søgeordsanalyse. Jeg kommer ikke til at uddybe, hvordan man laver en søgeordsanalyse, fordi det fortjener et blogindlæg for sig selv, og dem findes der allerede rigtig mange af. 
Men det korte af det lange er, at en søgeordsanalyse går ud på at finde ud af, hvilke ord, som søges på, når personer, der leder efter produkter som dine, taster ind på Google, når de søger efter produkter som dine. 
Jeg benytter mig af de tre ovennævnte værktøjer, når jeg skal finde ud af det. Derudover så benytter jeg også Googles autofinish funktion til at finde ud af, hvad folk ellers søger på.
 
Det er værd at bruge Google Search, selvom der er mange, som konkurrerer på Google Search, fordi dine annoncer vises til personer, som aktivt søger efter produkter som dine, dvs. de er enten i en researchfase og skal finde ud af, hvad der er på markedet, ellers er de helt nede i købsfasen og er klar til at placere et køb, når de finder det rigtige produkt til den rigtige pris. Hvis du ved, at du i gennemsnit tjener 500 kr pr køb i din webshop, og du sælger til hver tiende kunde, så gør det jo heller ikke noget at betale 30 kr for et klik. 
 

Google Shopping

Google Shopping er kun relevant for webshops, men det er så også rigtig relevant. Der har været ret markante stigninger i benyttelsen af Google Shopping fra kundesiden. 

Som det ses på figureren her, så bruges der flere penge, fordi der kommer flere clicks på Google Shopping ads. 

Det er i skrivende stund netop blevet gratis at bruge ovenikøbet – det skal forstås sådan, at der også vises organiske shopping resultater, hvis man navigerer over i Google Shopping fanen under en søgning. 

Min personlige erfaring er også, at Google Shopping fungerer rigtig godt for webshops, og når shopping feed’et er sat rigtigt op. 


google shopping spend

FACEBOOK ORGANIC

Det næste vi skal kigge på er den organiske del af Facebook. 

Hvor stort set alle (bortset fra analfabeterne som bruger Bing) bruger Google som deres søgemaskine of choice, og det derfor altid er en god idé at inkludere, hvordan man har tænkt sig at blive mere synlig på søgemaskinerne, så er det lidt mere relativt til ens produkt om køberene er på eksempelvis Facebook. 

Her må man kigge i sin målgruppe og i noget statistik og se, hvor mange af dem og også hvor ofte de er aktive på Facebook. Hvis ens målgruppe i gennemsnit er aktiv på Facebook én gang om måneden, så giver det ikke ret meget mening hverken at forsøge at skabe sig et publikum organisk på Facebook eller benytte annonceproduktet derpå, men det kommer vi til. 

Når man har afgjort om det giver mening at være tilstede på Facebook på en organisk, så skal det vurderes, på hvilken måde man ønsker at være tilstede. Det kan være, man vil være tilstede på Facebook og bruge det som en behind the scenes for at skabe noget tillid og vise, at der eksisterer nogle mennesker bag virksomheden. Det kan også være, man vurderer, at man kun vil bruge Facebook som en business-update kanal. Det kan godt give mening, hvis ens kerneprodukt eksempelvis er tilbudsvarer, og det eneste, ens kernepublikum interesserer sig for er de gode tilbud, så giver det ikke mening at belemre dem med, hvad der sker bag kulisserne. Jeg ville dog som oftest teste det af, før jeg tog en beslutning om aldrig at dele noget behind the scenes halløj.

Ender man med at beslutte sig for, at det giver mening at dele opslag på Facebook, så er det vigtigt at tage stilling til, hvordan man gerne vil opfattes. Dvs, en slags positionering. “Denne side skal være en side, man opsøger for at få det nyeste viden om træning. Vi deler både vores eget content, og så kuraterer vi andres content. Desuden deler vi de nyeste designtrends, og til sidst deler vi ugens træningsprogram” sådan kunne det lyde. 

Når man har besluttet, hvad folk skal have ud af at besøge Facebook siden, så er det med at beslutte sig for, hvordan man har tænkt sig at opnå det ovenstående. Det kunne se sådan ud:
“Vi skriver blogartikler ca 2 gange om måneden, indholdet blev defineret i vores SEO del, så den bliver delt, når den er udgivet på bloggen. Vi kuraterer også content fra andre, som taler kompetent om træning. Det kunne være aktivtræning. Desuden deler vi viden om det nyeste træningstøj og vi deler vores mening om det – vi dømmer det kun, hvis vi har faglig begrundelse, ellers sørger vi for at sige, det er vores subjektive mening. Hver søndag kl 16.00 deler vi ugens træningsprogram med medfølgende billede.” 

For at holde styr på det hele, kan det betale sig at komme det i en content kalender. 

 

INSTAGRAM ORGANIC

Her skal man egentlig samme dans igennem som med Facebook. Det kan dog med Instagram også betale sig at tage højde for Story-formatet (Det kan det for så vidt også med Facebook, men man kan crossposte stories til Facebook fra Instagram, så bare slå den funktion til). 

Det kan meget vel være, at det er to forskellige målgrupper, som optræder på de forskellige kanaler. Som med eksemplet med webshoppen med træningstøjet, hvor den samlede målgruppe var delt ud i to segmenter, der er det ikke usandsynligt, at de to segmenters foretrukne kanaler er to forskellige, og at de er interesseret i to forskellige typer content. 
Det er det, som denne øvelse går ud på. 

PINTEREST

Hvis det er noget, din målgruppe bruger.

 

GOOGLE DISPLAY

Overvej i hvilken kapacitet Google Display annoncer giver mening. 
Google har et meget stort display netværk, hvilket betyder, at hvis du annoncerer med Google Display ads, så kan dine annoncer bliver vist på mange forskellige hjemmesider, og det kan for så vidt godt betale sig. Det kræver dog udvikling af nogle flotte billeder eller noget animeret HTML5. Min oplevelse er, at det fungerer rigtig godt som retargeting. Det er som oftest også sådan, jeg foretrækker at bruge det. 

 

FACEBOOK ADS

Dette afsnit burde måske hedde Facebook & Instagram Ads, da Instagram jo er ejet af Facebook, og når man opretter Facebook annoncer også har muligheden for at køre dem på Instagram. 
Facebooks algoritmer er sindssygt gode til at finde ud af, hvor det er en god idé at køre annoncer, og hvis Instagram overhovedet ikke giver mening i forhold til ens produkter, så viser Facebook simpelthen ikke annoncerne der. 

Her er det igen et spørgsmål om at vurdere om ens målgruppe er aktive på Facebook.

Hvis de er, så giver det god mening at annoncere her. 
Jeg kan godt lide at definere målgruppen i Facebooks Business Manager. Det giver mig en fornemmelse af, hvor stor målgruppen er på Facebook. Det er en måde for mig at verificere, at personerne er tilstede. 

 
Desuden plejer jeg at komme ind på, i hvilken del af funnelen jeg anbefaler, at man bruger Facebook i sin annoncering, og med foreslag til, hvilke slags kreativer jeg anbefaler at bruge i de forskellige dele af funnelen. Det kan eksempelvis se sådan ud:

“Det anbefales, at Facebook bruges til både top of funnel branding og mid of funnel acquisition.
Til top of funnel anbefales det, at der udvikles en følelsesfuld video, som implicit fremstiller de værdier, Brand står for: Værdi 1, værdi 2, værdi 3. 
Til mid of funnel anbefales det, at vi får taget nogle nye, professionelle produktfotos, som fremstiller produktet som luksuriøst, da det er det, vi gerne vil fremstå som. 

Det anbefales, at vi benytter både Facebook og Instagram i begge dele af tragten.”

Jeg forsøger så vidt muligt at finde nogle billeder, som afspejler den stemning, jeg har i tankerne. 

PINTEREST ANNONCERING

Hvis din målgruppe er på Pinterest. 

EMAIL MARKETING

Email marketing er ikke dødt, og især ikke, hvis man har et B2B perspektiv på sine services eller produkter. I og for sig heller ikke, hvis man har et B2C perspektiv. 

Når jeg tilgår en email marketing strategi, så er det altid med et ønske om at være nyttig for læseren. Alle har en email, så det er derfor forventeligt, at du kan få noget ud af det – hele tricket ligger i at få dem til at forblive på listen. Det er ikke svært at få personer på listen – der kan man tilbyde en stor rabat på næste køb eller noget i den retning. Nej, udfordringen ligger i at være nyttig nok i de emails, man sender ud til abonnenenterne. Når jeg arbejder på en email delen af en digital strategi, så anbefaler jeg altid, at den skal bruges som en slags meta content distributor. Det skal forstås sådan, at hvis man har delt noget nyttigt på Facebook, så kan man ligeledes sende det ud på email, enten med link til Facebookopslaget, eller informationen givet i Facebookopslaget direkte som email. Det skal selvfølgelig være et opslag med noget vis substans, før dette giver mening. 
Ellers sender man ud, når der kommer ny video på Youtube, nyt indlæg på bloggen, eller hvis der sker andre ting i virksomheden. 

Hvis vi skal tage et B2C eksempel, så er at benytte denne fremgangsmåde et forsøg på at skabe en fordeling mellem nyttigt email content og salgsfremmende/promoverende content på ca 80/20 til den nyttige side. 

Er det B2B vurderer jeg, at det næsten være tættere på 99/1 til nyttigt content. 

Hvorfor forskellen? 
Fordi beslutningstagning processen i en B2B setting oftest er meget længere end ved B2C, og derfor virker fremstød med eksempelvis rabat heller ikke tilnærmelsesvis lige så godt, hvorimod rabatter i B2C regi godt anderledes godt kan betale sig, da det kan være, at en del måske går og venter på det, eller synes produktet er for dyrt ifht deres budget lige nu, men så slår til, når der er en rabat. 

Moreover, skal der tages stilling til, hvilke automations der giver mening at lave for virksomheden, og en lidt mere håndgribelig permission acquisition strategi – altså hvordan skal vi få folk til at skrive sig op. 
Eksempelvis hvilken lead magnet skal vi skabe?

 

Lead magneter er, som navnet indikerer, en magnet, der har til opgave at få de personer, som besøger hjemmesiden, til at skrive sig op til at modtage et eller andet, som de synes, er værdifuldt. 
Det kan være en pdf med materiale, som de bliver klogere af at læse, det kan være adgang til et webinar, som indeholder en gemmegang og løsning af et problem, de har. 

I sidste ende betyder det ikke ret meget, hvad formatet er, det vigtigste er, at det er noget, som, de synes, er nyttigt, og som de gerne vil “betale” deres email for. Det er værd at nævne, at de ifølge GDPR eksplicit skal sige ja til at modtage flere emails fra jeres virksomhed. 

 
Derudover skal der tages stilling til, hvilke automations der skal laves. Det kan godt betale sig at tænke sig godt om med de automations, der skal laves. Det kan godt være, at hvis du har en B2C webshop, så vil du sende to forskellige abandoned cart automations ud afhængigt af, hvor stort et beløb, de handler for. Det kan være, at hvis de handler for et mindre beløb, så vil gratis fragt få dem til at konvertere, hvorimod hvis de køber for et større beløb, kan det være rabat på ordren eller, at de kan deltage i en konkurrence om et gavekort på x antal kroner, når de handler for over et bestemt beløb. 

 

Influencer marketing

Kan influencers bruges til dit produkt/service? 
Det kan i mange tilfælde godt give mening at benytte sig af en influencer, men jeg vil opfordre til, at man udvælger sine influenter nøje. Sørg for, at de har samme værdier, som du gerne vil udstråle med din virksomhed, så hvis du gerne vil slå slag for bæredygtighed, så skal du måske ikke vælge en influencer, som har opbygget sig en following og en profil ved at vise sin store røv eller skrællede six-pack i badetøj, men en, som aktivt lever den livsstil, man som virksomhed gerne vil støtte. (Jeg ved godt, jeg begår en grov generalisering med den foregående sætning, men jeg håber, du kan se eksemplet for, hvad det er og uddrage hensigten)

 

Tidslinje

Når jeg har gennemgået mange af de muligheder, der eksisterer for virksomheden, skitserer jeg, hvad jeg mener er den bedste fremgangsmåde baseret på den foregående analyse og indblik i målgruppen, forståelse af produktet og analysen af de forskellige kanaler. 

 

Tidslinjen skal tage tage udgangspunkt i målet for virksomheden og målet med den digitale strategi. På baggrund af det tages der nogle beslutninger om, hvor jeg har tænkt sig at satse. 

digital strategi tidslinje

Typisk skitserer jeg det med bulletpoints og derefter tegner jeg det ud som vist til venstre. 

Jeg vil dog lige nævne, at det er en god idé at have en god analyse og god strategi, men agilitet og evnen til at ændre kurs meget hurtigt, hvis det viser sig, at der er noget andet, der virker bedre, er enormt vigtigt. 

 

Funnel

Det næste i den digitale strategi er funnel. Dvs. hvordan skal de forskellige actions skal feede ind i salgstragten. Med det mener jeg, hvordan de forskellige actions skal bringe personer tættere på et køb. 

Det kan være, at Facebook video ads med click to website skal bruges til at skabe kendskab til dit brand, og er dermed top of funnel. 
Efterfølgende kan det være, at man ønsker at vise personer, som har besøgt produktsiderne en dynamisk produkt annonce til disse personer – det vil være middle of funnel med hensigt på at skabe behov og salg. 

Derudover kan det være, at Google Search også er i middle of funnel, fordi det er med til at løse et behov, for personer, der ved, at de har det. 
Til sidst kan det være Messenger, SMS, eller email marketing, der er i bottom of funnel, som har til hensigt at skabe brand loyalitet og retaine kunder, altså få dem til at købe igen. 

Det er med til at give en forståelse for, hvordan og hvilke budskaber der skal bruges i hvilke stadier af kunderejsen. 

Recap

Når alt dette er beskrevet, så kommer jeg med et recap det foregående. Jeg forsøger at holde det så præcist som muligt, gerne på en enkelt side, så man i virkeligheden kan springe frem til denne ene side, og vide, hvad det hele er udmundet i. 
Herefter kommer jeg med et bud på, hvilke Key Point Indicators (KPI) vi skal tracke på for at vurdere, om vi er succesfulde. Jeg kommer ikke med nogle konkrete tal, men mere hvilke metrics, jeg mener, er relevante. 

Next steps

Når den digitale strategi er udformet, og KPIs er blevet aftalt, så kortlægger jeg, hvilke næste skridt, vi skal tage, for at kunne komme i gang med denne strategi. Derudover kommer jeg, som eksternt bureau, selvfølgelig med et budget for 

Afsluttende bemærkninger

I løbet af de sidste ca 6000 ord har jeg udlagt 1:1, hvordan jeg arbejder, når jeg laver en digital strategi for en kunde. 

Jeg foretrækker at lave en forholdsvis omfattende digital strategi, for alle dem, jeg arbejder med, fordi jeg har set, hvor stor en forskel, der gør, når man gør benarbejdet ordentligt fra starten, sammenlignet med når man ikke gør. Det skyldes, at jeg gerne vil skabe mig et godt image, og jeg ved, at mine kunders succes er min succes. 

Og jeg er fucking obsessed med mine kunders succes.


Skal jeg også hjælpe dig?

Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig og så finder vi den løsning, der er perfekt for netop jeres virksomhed. 

[everest_form id="2252"]
×

Table of Contents