FRA VIRKSOMHED TIL BRAND

Det giver vist sig selv, hvad det skal handle om i dag: Branding. Lidt mere specifikt: Hvordan går vi fra at være en virksomhed til at blive et brand?

Hvad er forskellen på virksomheder og brands?

Set på en lidt kynisk og forsimplet måde er virksomheder enheder, som sælger ting og udbetaler løn, brands er varemærker, man har en følelsesmæssig forbindelse med. Så det, du gerne vil have ud af din branding, er, at du gerne vil skabe en følelsesmæssig forbindelse til slutbrugeren. I hvert fald hvis dit end game er at sælge mere på baggrund af din top-funnel branding.
Ikke dermed sagt, at virksomheder ikke også kan vinde, men hvis man har Nike, Apple, Microsoft, Coca-Cola ambitioner, så skal du skabe og opbygge brands på baggrund af nogle formål, visioner, missioner og værdier, som din slutbruger kan forholde sig til og se sig selv i.

Hvorfor vinder brands mere end virksomheder gør?

Brands vinder nok oftere og mere end virksomheder gør, fordi vi mennesker i sidste ende er følelsesmæssige, irrationelle væsner, som tror, at vi handler rationelt, men meget sjældent i virkeligheden gør.
Jeg er ikke psykolog eller ekspert på disse ting, men det behøver man sgu nok heller ikke være for at forstå, at mennesker er overvejende irrationelle. Alle salgstricksene handler om at få dine prospects til at tænke på fremtiden, hvis de begyndte at bruge dit produkt i dag. Få dem til at drømme, og så bagefter få dem til at forestille sig fremtiden, hvis de ikke kommer i gang.
Min lidt langtrukne pointe er: Brands formår at skabe en følelsesmæssig respons, fordi man har en følelsesmæssig forbindelse til brands. Af den simple årsag vinder brands mere, end virksomheder gør.
De får dig til at føle på en bestemt måde, når du ser deres produkter, bruger dem, har dem på, eller whatever. Det er derfor brands vinder. 

Hvad er første skridt mod at blive et brand?

Det første skridt mod at blive et brand er at indse og anerkende, at branding er vigtigt as fuck. At begynde at prioritere det som en del af din strategi og ikke regne med, at dit “produkt er så godt”, at kunderne nok skal komme eller at “betalt annoncering nok skal klare ærterne”.
Nope! Den er går ikke. Købsrejserne er længere, kravene fra forbrugerne er højere og der findes så mange alternativer, hvis produkt eller service er enten bedre eller billigere – not gonna lie. Det eneste, der er tilbage, er brand.
Første skridt mod at blive et brand er at indse, at man skal blive et brand – næste skridt er, at du skal være 20.000% klar på, hvad dit formål er, hvad din vision og mission er, og hvad dine værdier er. Og de skal være så tydelige og mærkbare, at ingen er i tvivl om, hvad de er!

Det behøver ikke være helt sindssygt dybt eller højtflyvende. Det behøver ikke være “vi vil gøre en ende på hungersnød.” Det kan også være “Vi vil gerne levere lækre, holdbare bukser til en fornuftig pris.”

Det er da et formål. I høj grad. 
Hvad er din vision så? Hvilken fremtid vil du gerne skabe?
Vi vil gerne skabe en fremtid, hvor alle går i gode bukser, som ikke sprækker i skridtet (det kender vi alle sammen).
👆Vision.
Hvad er din mission?
Vi vil skabe nogle bukser, som ikke sprækker i skridtet og sælge dem til en god pris, så spræk-fri bukser bliver normalen.
Og dine værdier er, hvordan vil du gerne geberde dig på vej derhen. Hvordan vil du opføre dig? Hvad vil du ikke gå på kompromis med?
Hvis du er overbevist nu, og du bare skal i gang med din branding, så kan en brand manual være en god idé at lave. Jeg hjælper dig.

Hvorfor vil man gerne være et brand?

Det vil man gerne for den genkendelse det giver dig brand – det, du får ud af at være et brand er, at du kan tage premium priser og i de fleste tilfælde vil folk gerne købe af genkendelige brands. Det, tror jeg egentlig, var det.
Disclaimer: Det er hårdt arbejde at skabe et brand.

Sådan finder du din brandstemme:

Når du skal kommunikere historien om dit brand, så er det også vigtigt, at du gør det på en måde, som er tro mod resten af jeres brand. Mit brand er casual, nede på jorden og jeg foretrækker både at bande og bruge talesprog. Det tiltaler nogle, og det afskrækker nogle andre – men det er en beslutning, der er taget, og nu er her tale om et personligt brand, så jeg bliver nødt til at være tro mod, hvem jeg er.
For at finde frem til din brandstemme opfordrer jeg til, at man stiller sig selv disse spørgsmål:
Hvordan vil du gerne have, at folk, der interagerer med dit brand, skal føle?
Hvilke tillægsord ville vi bruge for at beskrive vores brand?
Hvordan har vi ikke lyst til at lyde?
Hvordan er brandstemmen på et andet brand, vi elsker?
Kondenserer svarerne og finder frem til, hvordan man gerne vi lyde.

Brand som om dit liv afhang af det…

… fordi det gør det faktisk.

Jeg nævnte det i dette opslag på min LinkedIn (lad os forbinde!): Robotterne kommer!

Jeg mener, at det eneste du kan skille dig ud på er ved at have et stærkere brand end dine konkurrenter.

Snart kan robotterne klare alle opgaverne og du bliver nødt til at skille dig ud på noget andet. Alt andet end brand bliver et produkt. Det er ved at ske med service fag allerede: Du får A, B, C, og D for 2500 kr. om måneden.

Nej, du bliver nødt til at brande dig. Du bliver nødt til at skille dig ud på den måde – du bliver nødt til at finde ud af, hvad er det for nogle historier, du vil fortælle om dit brand! Du skal finde ud af det, og så skal du lade alt, du gør dreje sig om det.

I sidste uge lavede jeg en video om fem trin til at skabe sig en branding strategi og i forbindelse med den udgav jeg også en branding manual til download, du kan bruge til at skabe din branding strategi.

Brug den. Brug den consistently. I 3-4 år. Og så skal du nok begynde at se afkastet af at bygge brand.
Held og lykke.
Frederik Saabye.
+45 2398 1677.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *