digital marketing

6 oftest stillede spørgsmål om digital marketing

Digital marketing er en kompleks størrelse, og det kan være svært at finde rundt i. Tildels fordi der er meget at tage højde for og mange loops, der skal lukkes, før man kan anse en online marketing kampagne som vellykket.

Spørgsmål som hvilke kanaler skal man bruge, er de i top eller end funnel, hvad skal vores budskaber være, hvad skal budskabet være på den landingsside, kunderne skal sendes hen på, hvad skal budgettet være, hvem er vores kunder overhovedet?
Der er mange ting, der skal tages højde for, når man skal sætte en digital marketing kampagne op. 

I dette indlæg vil jeg forsøge at besvare de seks spørgsmål, jeg bliver stillet oftest, når jeg rådgiver om digital marketing.

 

Digital marketing spørgsmål 1: Hvor skal jeg køre mine annoncer henne?

Det er et svært spørgsmål at svare på, fordi det kommer an på, hvor dine kunder befinder sig og hvilke forretning, du laver. Som udgangspunkt kan du få rigtig meget ud af Facebook, hvis du laver B2C salg eller lignende, fordi der er mange, der bruger meget tid på at sidde og scrolle på Facebook. Instagram har introduceret et shopping element på deres platform, kan det også være et sted, du kan køre din annoncering, hvis du har produkter, som er æstetisk pæne. Er din forretning mere B2B, så vil LinkedIn generelt være et bedre bud.
Google er generelt en rigtig fornuftigt, da alle søger information på Google, og det kan i de fleste tilfælde godt betale sig at rangere i top 4 på første side på Google, da det er disse, der får 80% af alle klik.

Digital marketing spørgsmål 2: Hvor meget skal jeg annoncere for?

Det er igen et spørgsmål, der kommer an på, hvor meget du har at bruge af, og det kommer også an på, om du har fundet ud af, hvad der virker overfor din målgruppe. Jeg opfordrer altid til, at hvis der ikke er nogen erfaring med, hvordan ens annoncer klarer sig, så ser jeg ingen grund til at starte med at bruge en masse penge, når man ikke har fundet “the winning formula”. Så opfordringen herfra lyder: sæt et fornuftigt beløb, hvor du kan generere noget trafik og få noget data, som du kan analysere og optimere på bl.a. din targeting. Når du så har fået det maksimale ud af dine annoncepenge, så kan du begynde at poste penge i din annoncering og virkelig få trukket noget trafik ind og skabt noget salg.

Digital marketing spørgsmål 3: Hvad er det vigtiste, når jeg laver digital marketing?

Hvis jeg skal vælge en ting som værende den vigtigste inden for digital marketing, så er det segmentering. Jeg er overbevist om, at god segmentering betyder langt mere end både landingsside og annoncetekst. Hvis du er i stand til at ramme dine potentielle kunders interesser, og formår at vise dem noget, de har brug for, så er din annoncetekst mindre vigtig. Ikke dermed sagt, at hverken landingsside og annoncetekst ikke er vigtig. Der er så meget konkurrence på digital marketing, at det er nødvendigt med en god landingsside og en stærk annoncetekst. Vi modtager så mange indtryk og ser så mange reklamer, at vi formår at filtrere det fra, så det er nødvendigt at skille sig ud, og det gør du ikke på segmenteringen, men på landingssiden og annonceteksten.

Digital marketing spørgsmål 4: Er det nødvendigt at lave content marketing?

Er det nødvendigt at lave content marketing for at have succes med digital marketing? Content marketing er en god idé, men det kræver, at du har en long term plan, fordi det tager tid. Det kræver, at du dedikerer tid til det, fordi det er ikke noget, der bærer frugt over-night. Du skal også være opmærksom på, at content marketing ikke kun er blog posts. Det indeholder meget, meget mere. Email, podcast, billeder, video, e-bøger, infographics. Og dit content skal afspejle, hvordan du gerne vil ses, så det er ikke nok, at du sætter dig til at lave blogs, du skal også have en plan for, hvad du vil have ud af det, hvad du vil sige med det, og hvordan du ønsker at blive set baseret på dit content. Hvis du har mod på det, og du synes, det gavner din forretning, så er content marketing en god idé. 

Digital marketing spørgsmål 5: Skal jeg lave e-mail marketing?

Som udgangspunkt er email marketing næsten altid en god idé. Det er den kanal, der har den højeste konverteringsrate. Det kan godt betale sig at investere lidt tid og penge i at få sat et fornuftigt automatisk e-mail flow op, og derudover sørge for at sende emails ud jævnligt. Du skal dog sørge for at holde dine emails relevante for modtagerne, fordi ellers forsvinder dit publikum hurtigere end dug fra solen. Der er også en fin balance i, hvor ofte der skal sendes mails afsted. Sender du udelukkende tilbud og salgsopfordrende mails (husk at få accept hertil qua GDPR), så kan det meget hurtigt blive oplevet som spam, og så framelder folk sig din liste. Desuden er det de færreste, der vil tilmelde sig en liste, hvor det er det eneste, der bliver tilbudt. Hvis du derimod sender noget indhold, som er interessant for din målgruppe, så kan der godt sendes flere. Det varierer selvfølgelig meget fra person til person, hvornår noget bliver opfattet som spam.

Du skal derudover også huske at give folk en årsag til at tilmelde sig din liste. Der er tæt på ingen, der tilmelder sig en liste, hvor der bare står “Tilmeld dig her og modtag vores nyhedsbrev”.

Den er simpelthen for tynd. Tilbyd hellere noget værdi til dem, der skal modtage dine mails. For nyligt har jeg haft rigtig gode resultater med at tilbyde fif, tips, og tricks.

I sidste ende afhænger det også meget af, hvad du tilbyder. Har du en webshop, hvor du sælger B2C, så kan du måle en noget mere direkte ROI på dine mails, hvorimod hvis du sælger B2B, kræver det nok mere end blot et par retargeting mails.

Digital marketing spørgsmål 6: Hvilke metrics skal jeg tracke på?

Digital marketing bliver mere og mere datadrevent i takt med, at mere og mere information kan hentes ud af værktøjer som Google Analytics (GA). Der er helt fænomenalt mange ting at finde i GA, og personligt synes jeg, at det er meget fornøjeligt at sidde og bruge mange timer på at kigge efter små clues til, hvordan den digitale marketing kan blive bedre.

Men hvad skal du så tracke på?

Det kunne nok sagtens være et blogindlæg for sig, men nu bliver det punkt 6 på denne liste. Som med mange af de andre spørgsmål, har der ikke været et direkte svar, fordi det kommer an på, hvad du vil have ud af den digitale marketing. Men som udgangspunkt skal du altid have sat mål op i GA, og du skal tracke på din målkonvertering. Altså, hvor mange af dem, der kommer ind på dit site, ender med at opnå et af de mål, du har sat op. Det kan fx være for en webshop: Hvor mange når hen til den thank you side, du har sat op efter et køb? Hvor mange lægger noget i kurven? Hvis der er et meget stort gap mellem disse to, så kan du måske kigge på abandoned cart marketing og shopping cart optimering på din hjemmeside.

Du kan kigge på, hvor lang tid de bruger på din side. Det kan give en indikation af, hvor interesserede dine besøgende er. Brandsøgninger kan give dit et billede af, hvor godt dit brand performer lige nu.


Jeg kigger også meget på kanaler, når jeg kigger i GA, da det kan give mig et billede af, hvor mine marketingkroner er bedst brugt.

Demografi, interesser, og lokation er selvsagt vigtigt, da det kan hjælpe dig til at optimere på, hvem der reagerer bedst på dit produkt eller brand og kan derfor give dig en idé om, hvem du skal optimere imod.

Skal du have en hånd til din digitale markedsføring?

Udfyld formularen herunder, så kan vi tage en helt uforpligtende snak, ellers skriv direkte til frederik@frederiksaabye.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *